Jeg kommer til at tænke på Dan Turells digt “Jeg holder af hverdagen”…
Og jeg kommer pludselig til at genopleve den fantastisk berigende og også tårevædede oplevelse jeg havde med opførelsen af “Onkel Danny” for nogle år siden. Et turbulent liv han havde alt imens han skrev de mest fantastiske tekster og fremførte dem på sin helt egen vis. Ja – jeg kan – som så mange andre vil jeg tro – høre ham fortælle lige nu. Høre hans stemmeleje, hans fraseringer, hans ord, og samtidig får jeg et inde billede af hans karakterisktiske udtryk. Det er en MEGET specielt oplevelse… Og en meget berigende en af slagsen.
Jeg er for ung til at have haft lejligheden til at se ham optræde desværre – jeg ville have elsket det er jeg sikker på. Jeg har nogle af hans CD’er – i mangel af “the real life experience” så er det faktisk helt ok.
Og hvorfor kommer Dan Turell på banen en helt almindelig onsdag morgen i maj? Hvor luften og skoven er præget af det voldsomme torden-, regn- og blæsevejr det var i går – og i nat for den sags skyld. Et velvalgt tidspunkt for en ordentlig skylle må man sige - eftersom luften i går var TYK af trykkende stemning og lummerhed…
Hmm – tankevækkende… Dan Turell havde det vel egentlig også med at “kommentere” den lumre stemning og de dagligdags ting der rørte sig i hans og andres liv…På sin egen måde var han et “afbræk” – et regnskyld eller et mindre tordenvejr midt i trivialiteten og trummerummen…? Eller hva!?
Ikke desto mindre så er han kommet på banen her i min klumme idag. Og jeg elsker det – jeg elsker at en tilfældighed som en titel på et digt kan give inspiration til en tekst for mig. På min morgen løbetur kredsede mine tanker om de reflektioner jeg har haft på baggrund af min sidste klumme og på baggrund af nogle berigende snakke og overvejelser i går. Den rene vare – det naturlige flow – dynamikken i livet som menneske – det er det det handler om lige nu – tydeligvis ;o) Det er du nok ikke i tvivl om hvis du har læst artiklerne her på siden.
Kan jeg tillade mig det?
Måske det bare er mig – men det slår mig i denne tid at jeg ramler ind i en masse dogmer og regler for “hvordan en arbejdsdag ser ud” – “hvordan er man effektiv?” – “hvad er rammerne for en “rigtig” arbejdssitiuation?”
Måske ikke de helt rigtige ord- men i bund og grund handler det om det at skabe sin egen hverdag og rammerne for den – betingelserne for at man som person fungerer optimalt i forhold til sit eget værdisæt, ønsker for arbejdsindhold og -form m.v. Det er “træde ud af trædemøllen” – ud af det definerede spor med nogenlunde faste rammer for arbejdstid, arbejsform – ja ud af det man måske kan kalde vor kulturs “arbejds- og livskodeks”.
Jeg har haft utallige snakke (og reflektioner ;o)) omkring det at træde ud af de vante rammer – tage en “kold tyrker” – og redefinere sit personlige såvel som sit arbejdsliv. At starte forfra på et nyt grundlag – og bygge alt op fra grunden igen – inklusive al den oprydning der følger med for at give plads til nyt… Det kommer ikke af sig selv- selvfølgelig skal der gives afkald på noget for at give plads til noget nyt. Vi er ikke uudtømmelig bægre der kan rumme alt – oprydning – detox – udrensning – er et must hvis det nye skal have fuld flyvehøjde og skal blive fuldt ud integreret i ens liv. Det skal have fokus, energi og plads/prioritet! Og det kan være svært hvis der en masse gammelt der stadig fylder.
Den usikre vej – den eneste vej?
Mange er bange for at mærke rigtigt efter hvad de ønsker sig i deres liv – og mange er ligeså bange for at tage konsekvenserne af det de mærker og begynde at leve det – at træffe beslutninger der støtter op omkring disse ønsker og bevæge sig henimod dem. Fordi det som udgangspunkt er “usikkert territorium” – vi kender det ikke særlig godt og vi har en fornemmelse af at det kræver en del at ændre spor og måske endda også tillære nye kompetencer, både fagligt og personligt. Det der er usikkert for os – det skaber angst – og den angst kan overstige alle de positive vibrationer og tanker vi har omkring det vi ønsker os… og så kommer mange ikke længere…
Jeg studser tit over dette – og vil i den sammenhæng drage en parrallel til min seneste klumme omkring “den rene vare”. Det påvirker mig meget at vi tilsyneladende er “kommet så langt væk fra vores naturlige jeg” at vi føler os usikre og bange når vi kommer i kontakt med det vi ønsker os og begynder at tænke på at realisere det…
Hvis det forholder sig således – så bliver jeg sgu en smule bange må jeg indrømme… jeg ved godt – at det kommer jeg ikke så langt med – men reflektionen i sig selv – tankerækken om hvordan vi som mennesker har bevæget os væk fra vores kontakt med vores inderste følelser, intuition, kropssignaler m.v. og har levet os ind i “flokkens kodeks” eller “kulturens kodeks” og i den proces nærmeste har fremmedgjort os fra vores egen inderste og dyrebare kerne. Puha – tænk at vi har formået det som mennesker… Det er noget af en bedrift – egentlig!
Det kunne være fedt hvis det mange opfatter som usikkert og angtsprovokerende land i stedet for blev noget vi værdsatte i højere grad og begyndte at opleve positivt og energifyldt – og naturligt! Med fare for at gentage mig selv: At vi hylder den rene vare – træder ud af træmøllen og ind på vores egen banehalvdel – hvor vi tilrettelægger rammerne for en hverdag som vi ønsker det – selvfølgelig med respekt for helheden som skal fungere… men hvor der i langt højere grad bliver opildnet til dynamik, individualitet (og dermed ikke ment egoisme!) og ansvarlighed i egne rækker. Hvor vi i højere grad respekterer vores egne ønsker – og gør dette i en stemning af næstekærlighed og respekt for at andre gør det samme… måske det kunne flytte noget – måske det ville understøtte at det “at træde ud af trædemøllen” pludselig blev et kodeks… en så stor naturlighed – uden at være en ny stringent form selvfølgelig! … en flydende størrelse hvor vi i højere grad mødes i forskellighed – på den fede måde!
Reflektioner er der nok af
En masse tanker og reflektioner – jeg sidder her og overvejer – forstår min læser overhovedet hvor jeg vil hen med det her? Og ved jeg det selv? Måske er det ikke så vigtigt i skrivende stund – måske er det den kreative skabelsesproces det handler om lige nu – en udveksling af tanker og ord – følelser – en konstruktion af en vej vi lige nu ikke helt kender den endelige form på… Det er vist sådan det forholder sig med denne klumme i øjeblikket – et udforskende medie som jeg stiller til åben skue for hvem der måtte komme ind forbi og have lyst til at læse og være med.
Jeg startede med Dan Turell – og jeg vil også slutte af med oplevelsen af ham og et af hans digte…
Ciao herfra/Lotte
Hverdagen
Af Dan Turell
Jeg holder af hverdagen
Mest af alt holder jeg af hverdagen
Den langsomme opvågnen til den kendte udsigt
der alligevel ikke er helt så kendt
Familiens på en gang fortrolige og efter søvnens fjernhed fremmede ansigter
Morgenkyssene
Postens smæld i entréen
Kaffelugten
Den rituelle vandring til købmanden om hjørnet efter mælk, cigaretter, aviser -
Jeg holder af hverdagen
Selv gennem alle dens irritationer
Bussen der skramler udenfor på gaden
Telefonen der uafladelig forstyrrer det smukkeste, blankeste stillestående ingenting i mit akvarium
Fuglene der pipper fra deres bur
Den gamle nabo der ser forbi
Ungen der skal hentes i børnehaven netop som man er kommet i gang
Den konstante indkøbsliste i jakkelommen
med sine faste krav om kød, kartofler, kaffe og kiks
Den lille hurtige på den lokale
når vil alle sammen mødes med indkøbsposer og tørrer sved af panderne -
Jeg holder af hverdagen
Dagsordenen
Også den biologiske
De uundgåelige procedurer i badet og på toilettet
Den obligatoriske barbermaskine
De breve der skal skrives
Huslejeopkrævningen
Afstemningen af checkheftet
Opvasken
Erkendelsen af at være udgået for bleer eller tape -
Jeg holder af hverdagen
Ikke i modsætning til fest og farver, tjald og balfaldera
Det skal til
med alle sine efterladte slagger
Så meget usagt og tilnærmelsesvist
vævende og hængende i luften bagefter
Som en art psykiske tømmermænd
Kun hverdagens morgenkaffe kan kurere -
Fint nok med fester! Al plads for euforien!
Lad de tusinde perler boble!
Men hvilken lykke så bagefter at lægge sig
i hvilens og hverdagens seng
til den kendte og alligevel ikke så kendte samme udsigt
Jeg holder af hverdagen
Jeg er vild med den
Hold da helt ferie hvor jeg holder af hverdagen
Jeg holder stinkende meget af hverdagen
Emneord: dagen idag, digt, indsigt, livet, reflektioner
