NB; Artiklen er skrevet i marts måned 2010…
Savner kanten, savner provokatøren, savner MIG? Savner passionen, glæden, begejstringen, følelsen af lethed, leg, ungdommelighed…Det at mærke mit hjerte, mit fundament, min styrke i MIG.
Hvorfor hænger det sammen med røde lakstøvler, kort hår og hanekam???
Fordi… det gør det altså for mig… Og det er det jeg kommer til at tænke på nu… Den der følelse af at være ovenpå – i stødet – feminin – sexet – og lige i esset til at gå i flæsket på hvad som helst (ja altså ikke nødvendigvis noget med mænd at gøre!). Men det at gå i flæsket på livet med en attitude præget af naturlig gennemslagskraft og energi fra et dybt og velfunderet sted – der hvor kilden til glæden bor – kilden til passion og begejstring…Der hvor man føler at man bare er i sit rette element…
Føler mig ikke i mit rette element lige nu – føler mig sovset ind i hverdagen, trivialiteterne, almindelighederne, tankerne, om økonomi, kunder, produkter…det at forholde sig til – møde den kommercielle verden – møde kravene, forventningerne, forestillingerne, historierne – som andre mennesker i min omgangskreds fortæller mig og møder mig med – og som spejler noget i mig…
Savner at BRYDE UD af min “pæne skal” – bryde ud og provokere mig selv og min omverden – ikke blot for at provokere – men for at mærke MIG og se mig selv – ikke identificeret med alt det samfundet synes man skal og bør, ikke kan, ikke skal, ..hvordan vi skal agere hvordan vi skal tjene penge, hvordan vi skal forholde os til livet…
Være mig – ualmindelig – almindelig – være anderledes som jeg er – tro på at det virker – at der er en vej i det for mig – fastholde mig selv i MIG og ikke opsøge alt det der fører mig tilbage til den motorvej jeg har sagt farvel til og jeg ikke trives med… Hvile i det..
Den røde hanekam og lakstøvlerne – den minder mig om min kant… den minder mig om der hvor der er liv i mig – den minder mig om der hvor jeg trækker energi indefra og ud og ikke lader mig dræne af mine omgivelser.. og det minder mig også om der hvor jeg tager lidt pis på mig selv – er uhøjtidelig – og tager det hele lidt mere fra oven… for det er fandeme svært når økonomien er træg og der er 1000 ting at forholde sig til og være alvorlig omkring – hele tiden – for helvede hvor det er trættende…
Lige nu er jeg langhåret – rødhåret godt nok – men langhåret og lidt tung at se på hvis jeg skal være ærlig når jeg kigger mig selv i spejlet – og mærker efter indeni – føler mig ikke på energitoppen – føler mig nede i den bølgedal – og jeg TRÆNGER TIL AT KOMME OP!!! Men jeg er uklar på hvordan… det skal komme indefra – det skal ikke komme igennem det jeg laver – det skal komme indefra mig – som en naturlig brændende ild der brænder konstant og giver energi og liv.
Det får jeg ikke af det jeg laver – af de mennesker jeg er sammen med – det kommer ikke udefra … JO – jeg elsker når jeg arbejder med mine billeder og med mine tekster – men lige nu – lige nu er det bare noget jeg gør – jeg glædes ikke ved det – jeg mærker ikke ilden i mig… jo momentalt – men ikke som et konstant flow… Lige nu kan jeg nærmest ikke mærke mig selv og mit hjerte… når jeg ser mig i spejlet ser jeg ikke mig selv – jeg ser en del af mig selv – men slet ikke hele mig…
Min mand glædes når han står op om morgenen… Han glæder sig til at han kan lave mere af det han brænder for og han kan leve af hans passion. Han glædes over dette hver dag og er taknemmelig… Det er en gave for ham… Jeg stiller spørgsmålstegn… mærker uro…mærker spændinger…hører mine frustrerende tanker og overvejelser om hvordan det hele mon skal løbe rundt – og bliver stresset over alt det jeg burde gøre og tage mig til for at finde kunder, skabe gode produkter og komme videre så vi kan leve af det vi laver og skabe overskud NU.
I et kort nu – i skoven – eller i badet – så føler jeg en ro og en afslappethed – en tro på at det nok skal gå altsammen – at det kræver tålmodighed og tid og optimisme… Når jeg er ude af huset – til møde eller igang med en portrætopgave – så kan jeg føle det samme – eller rettere så tænker jeg ikke så meget men er med det der er og glædes over det… men det er alligevel noget andet lige nu…
Jeg føler mig ikke fri i det jeg laver – i den jeg er – jeg føler mig bundet – bundet i en energi i nogle forestillinger – i nogle “normer” – Hvor blev kunsten af, hvor blev den “frie” Lotte af – hvor blev den begejstring af som førte mig hertil hvor jeg er idag? Hvor er hjerte-banken henne? Hvor er Nu’et? De spontane ideer, de spontane indfald, glæden, lækkerheden, legen, og hvor er følelsen af den energi der nærer mig? Naturen, spirit, essens?
Reflektionerne kører – inden og udenpå – er kørt lidt ind i en cirkel – føles det som om.
Måske skal jeg slet ikke tjene penge med det jeg laver? Kunsten, fotografiet, teksterne? Måske skal jeg bare være “fri” fugl og gøre hvad jeg vil…ikke lade mig styre af at der skal tjenes penge..ikke lade mig styre af at det kommercielle skal være på plads? ikke lade mig styre af hvad der sælger og hvad der er “penge i”.
Som f.eks. min hjemmeside – frisk og ny – flot designet og velstruktureret… Ser indbydende ud og henvender sig både til erhverv og privat… det har det hele med – rammerne – indholdet – eksemplerne – produkterne – priserne – det hele er med … og hold da op – HVOR FA’N ER JEG DER???
Hvor er mine holdninger? Hvor er min kant? Hvor er kendetegnet for Lotte? Hvor er min energi henne? Ja selvfølgelig er den i mine ord og i mine billeder, men jeg kan alt – vil alt… og det er slet ikke det jeg vil – det er slet ikke den jeg er – absolut slet ikke! Jeg vil enkelhed og klare budskaber – og jeg vil give udtryk for mine holdninger – og mine idéer og mine syn på livet – uanset om det sælger eller ej! Fordi jeg vil være mig og give udtryk for det – så beskueren kan MÆRKE mig i mine ting – i mine budskaber.
Lige nu taler min hjemmeside til hjernen – til det rette kommercielle udtryk – til de kunder derude der måtte søge en klassisk fotograf og vil leve af at sælge veldokumenterede produkter til konkurrencedygtige priser… problemet er at DET KAN JEG – og jeg er god til at gøre – det falder mig let for at lave planer, strukturere, kommercialisere… men hold da op – til taler kun til HJERNEN – det taler sgu da ikke til HJERTET? Eller hva?
Det levende website – den levende projektbeskrivelse – den levende kunster – det levende LIV!
Hvordan får jeg så sat en ny ramme – med budskaber fra hjertet – til hjertet? Hvordan bryder jeg ud af min skal? Hvordan bryder jeg ud som mig og bliver ved med at stå der – no matter what – enkelheden – klarheden – kanten – de røde lakstøvler – hanekammen og det røde blikfang… eller however det fremtoner… fuck tilfredsheden og find passion… hvor blev det af?
Hvorfor ikke strukturere min hjemmeside => til hjernen – og til hjertet!!!
Der levende website – find det du søger … søg og du skal finde.. mærk efter – få en oplevelse.
Nyt navn? Nyt domæne? Lokalportræet… kun til portraetarbejde?
silentpassion
lottesakharoff
lottebbsakharoff
Modpolerne – kontrasterne – modsætningerne -